Dette er et sted for systemkritik
Ikke den pæne slags. Ikke den ufarlige. Men den, der tager udgangspunkt i, at meget af det, vi oplever, fungerer præcis som det er designet til.
Vi bliver ofte fortalt, at ulighed er en utilsigtet konsekvens. At demokratisk udhuling er et uheld. At magtkoncentration er midlertidig. Det er en bekvem fortælling. For sandheden er, at systemer ikke ved en fejl ender med at gavne de samme få igen og igen. De gør det, fordi de er bygget til det.
Den økonomiske orden er ikke neutral. Den kanaliserer magt opad. Den belønner akkumulering, ikke deltagelse. Og når rigdom koncentreres, følger politisk indflydelse med. Lobbyisme, regulering, ejerskab af medier, kontrol over narrativer. Formelt har vi én stemme hver. Reelt er vægten ulige fordelt.
Samtidig lever vi i et informationslandskab, der bliver mere uigennemskueligt for hvert år. Misinformation er ikke længere en undtagelse — den er en funktion. Følelser prioriteres over fakta, hastighed over sandhed. Og med kunstig intelligens som masseværktøj forsvinder den sidste sikre skelnen mellem det virkelige og det fabrikerede. Når alt kan simuleres, bliver tillid en knap ressource. Og uden tillid kan offentlighed ikke fungere.
Dissidenten tager udgangspunkt i, at disse udviklinger ikke er isolerede. Økonomi, teknologi og politik flettes sammen i strukturer, der konsekvent marginaliserer flertallet til fordel for et ekstremt lille mindretal. Ikke 1 %. Ikke engang 0,1 %. Men et niveau af koncentration, der gør demokratisk kontrol illusorisk.
Dette er ikke et forsøg på at samle folk om en ideologi.
Det er et forsøg på at fastholde tænkning i et miljø, der belønner forenkling.
Her vil du finde analyser, noter, anbefalinger og refleksioner. Nogle færdige. Mange uafsluttede. Fokus er ikke at levere svar, men at nægte at acceptere de forklaringer, vi får serveret, når de ikke hænger sammen.