Systemkritikken er død. Vi er fanget i nogle systemer, der kun tilgodeser kapitalismen. Toppen sidder på det meste, og fordi vi, som jeg, lever et godt liv, forstummer enhver kritik. Befolkningerne er indoktrinerede, og kun de der interesserer sig, tænker ud af boksen. Og det kan jeg sagtens forstå, for al pli og dialog er længe væk, og det er røvkedeligt. Jeg bebrejder ingen der melder sig ud af samfundsdebatten. De færreste er dumme, de er blot uinteresserede.
Vi bliver ofte fortalt, at ulighed er en nødvendig konsekvens. At demokratisk udhuling er et uheld. At magtkoncentration er midlertidig. Det er en bekvem fortælling. For sandheden er, at systemer ikke ved en fejl ender med at gavne de samme få igen og igen. De gør det, fordi de er bygget til det.
Den økonomiske orden er ikke neutral. Den kanaliserer magt opad. Den belønner akkumulering, ikke deltagelse. Og når rigdom koncentreres, følger politisk indflydelse med. Lobbyisme, regulering, ejerskab af medier, kontrol over narrativer. Formelt har vi én stemme hver. Reelt er vægten ulige fordelt.
Samtidig lever vi i et informationslandskab, der bliver mere uigennemskueligt for hvert år. Misinformation er ikke længere en undtagelse — den er en funktion. Følelser prioriteres over fakta, hastighed over sandhed. Og med kunstig intelligens som masseværktøj forsvinder den sidste sikre skelnen mellem det virkelige og det fabrikerede. Når alt kan simuleres, bliver tillid en knap ressource. Og uden tillid kan offentlighed ikke fungere.
Jeg tager udgangspunkt i, at disse udviklinger ikke er isolerede. Økonomi, teknologi og politik flettes sammen i strukturer, der konsekvent marginaliserer flertallet til fordel for et ekstremt lille mindretal. Ikke 1 %. Ikke engang 0,1 %. Men et niveau af koncentration, der gør demokratisk kontrol til en illusion.
Dette er ikke et forsøg på at samle folk om en ideologi. Jeg har ingen ideologi.
Her vil du finde analyser, noter, anbefalinger og refleksioner. Nogle færdige. Mange uafsluttede. Fokus er ikke at levere svar, men at nægte at acceptere de forklaringer, vi får serveret, når de ikke hænger sammen. Og forsøge at få folk til at reflektere over den verden vi er i.
Om mig
Jeg er vokset op i socialklasse 5. Alkohol og fattigdom, men hverken vold eller had, med en uknækkelig mor, med et moralsk kompas denne verden ikke er værdig. Jeg har været på bistand, jeg har betalt topskat, jeg har boet 100 steder, og jeg har rejst i det meste af Europa. Jeg har venner fra førtidspensionister i kolonihaver til redaktører på medier. Jeg har arbejdet for en iværksætter der i dag er ufattelig rig, på fabrik, og og meget andet.
I dag bor jeg med min familie i stabile forhold, i vores dejlige hus. Vi har en lejlighed i byen til ungerne når de forlader reden. Bilen er betalt, halvdelen af den næste sparet op, og pensionen godt undervejs. Vi har det godt, og mange af de ting jeg peger på, kommer ikke os til gode. Men jeg kan simpelthen ikke holde ud at se verden bevæge sig af den rute, vi er på ved ned af.
Anonymitet
Jeg er gennem årene blevet udsat for trusler. Jeg har haft ekstremister der delte min adresse. Egentlig har jeg aldrig rigtig været bange, jeg er en stor dreng, og de fleste af truslerne er tomme. Men i 2023 fandt en af dem igen min adresse, og denne gang også min kone på Facebook. Han truede med at overfalde hende og mine børn. Og det er det simpelthen ikke værd. Hvis du ønsker at komme i kontakt med mig, kan du benytte formularen herunder.