Liberal Alliance har en plan. 2025-planen. Men det er ikke skiiiiiiide godt, du.
De starter rigtigt fint med en løgn:
LA’s 2025-plan blåstemples af Finansministeriet
Finansministeren kalder beregningen for et “eksperiment”. Ministeriet undsiger beregningen, og siger at beregningsgrundlaget er for stort, for så grundlæggende ændringer i vores samfund. Det er der ikke meget blåstempling over, med mindre du betragter samfundet som dit personlige hazardspil.
En plan, der ifølge Finansministeriet vil øge beskæftigelsen med 124.000 og velstanden med 108 mia. kr. og samtidig sikre alle i arbejde et større rådighedsbeløb
Alle i arbejde. Pensionister, kvinder på barsel, arbejdsløse, og resten af de ubrugelige står til at miste 9000,- om året. Det er en vigtig detalje, nu Anders Samuelsen insisterer på at vi “alle bliver rigere”.
Ser vi på Finansministeriets tal, viser de endda at vi skal helt op på 4. decil (40% af befolkningen), før forslaget får en positiv effekt.
Effektivisering af den offentlige sektor. Vi følger anbefalingerne fra regeringens produktivitetskommission
Ifølge produktivitetskommisionens rapport kan der effektiviseres med op til 10%. Det inkluderer f.eks. nye IT-systemer, og bedre processer. Liberal Alliance vil skære antallet af ansatte med over 10%. De har kort og godt oversat “10% mere effektivt” til “10% færre ansatte”.
Kommisionen anbefaler desuden at grundskylden øges, og at den nye folkeskolereform indfases. Begge dele er Liberal Alliance lodret imod, hvilket gør regnestykket endnu mere fantasifuldt.
Kort fortalt handler det om at luge ud i bureaukratiet og skrue lidt ned for registrering, rapportering og kontrol.
Og det er meget kort fortalt, for partiet har 3 bud på hvordan det konkret skal realiseres:
1. Ingen interaktive bænke.
2. Ingen bycykler.
3. Ingen cyklende julemænd.
Partiet forsætter med en liste af ting som samtlige partier i folketinget gerne vil give befolkningen, men dog har realitetssans nok til ikke at love. Der er også en bemærkelsesværdig bemærkning midt i strømmen:
Vi vil f.eks. introducere en fritvalgsordning, hvor danskerne selv kan vælge mellem offentlige og private tilbud
Hvorfor skal vi til at vælge, om vi vil behandles privat eller offentligt? Hvordan kan jeg vurdere, om et privat hospital er bedre end et offentligt? Det giver ingen mening.
Jeg har længe haft en ide om, at det er fordi Liberal Alliance ikke støtter vores universielle velfærdssystem, og har derfor skrevet og spurgt dem. De svarer ikke. Svaret kom dog i et debatprogram, hvor Mads Kastrup, en meningsdanner på den yderste højrefløj, forlangte “et opgør med de universielle velfærdsydelser”. Anders Samuelsen skrev at han “rammer debatten 100% ind”. Det, sammenholdt med den meningsløse kommentar i Egon’s plan, kan næsten ikke betyde andet end differentieret behandling af syge. Som vi kender fra USA.
Resultaterne af det hele?
Vi kan ganske enkelt skabe en meget bedre tilværelse for rigtig mange mennesker.
Og ganske enkelt ødelægge mulighederne for de 10% svageste borgere, og gøre 40% af af den samlede befolkning fattigere.
Vi skaber altså et rigere samfund, hvor vi får bedre råd.
Vi skaber et samfund, hvor de der har mest, får mere, og de har mindst, får mindre. Til sammenligning kostede kontanthjælpen alt inklusive knap 26 mia. sidste år. De rigeste hev 84 mia. ud i afkast af deres besiddelser. Altså, før de rørte en finger. Og så skal dem i bunden betale igen?
Finansministeriets beregninger viser, at LA’s reformplan styrker velstanden for hele Danmark. Selv de 10 pct., der har mindst, vil gennemsnitligt set få et rådighedsbeløb på ca. 7.000 kr. mere om året.
Det er en lodret løgn. Altså, det står direkte, i klar tekst på side 6 i finansministeriets beregning, at de får 9000,- mindre. At ingen medier angriber dette er ufatteligt.
En kassedame vil få ca. 20.000 kr., en LO-familie med to lønninger 40.000 kr. og en højtlønnet op til 60.000 kr.
Hvad så med en LO’er, uden familie, forøvrigt? Da den første propaganda blev sendt, ville en LO’er få 7000,- om året, mens de stærkeste ville få 63.000,-. Tallene ændrer sig med tiden, men ingen af dem stemmer overens med finansministeriets tal.
Vi foreslår blandt andet et ”socialt frikort”, så udsatte kontanthjælpsmodtagere har mulighed for i begrænset omfang at arbejde skattefrit samtidig med, de modtager støtte.
Vi kender begrebet fra andre lande. Det hedder “working poor”, hvor lavtlønsjobs giver så lav en løn, at det ikke hænger sammen uden social ydelser. F.eks. Tyskland.
Liberal Alliance stiller mod slutningen et spørgsmål, som jeg godt vil tillade mig at svare på, fordi jeg kan læse og lægge 2 plus 2 sammen:
Kan man stole på planen
Nej. Konklusionerne er hevet ud af den blå luft. Det påståede grundlag eksisterer ganske simpelt ikke.
Eksperimentet
La’s plan
Produktivitetskommisionens anbefalinger
Kontanthjælpsstatistik
Danske aktionærer får rekordudbytter
Finansministeriets beregning