Nu lever jeg lejlighedsvist af at skrive software. Jeg foretrækker Java, og har derfor primært arbejdet med Android-platformen de sidste år. I den forbindelse er jeg blevet opmærksom på priserne, og mit reelle skattetryk. Lad mig forklare.
For at have en paid app skal man registreres som Google Developer. Det koster et mindre gebyr, og der stilles en lang række krav til den App der skal udgives. Det er f.eks. billeder og tekst i forskellige størrelser, der bruges til at vise i Google Play butikken, sikkerhedsindstillinger, tests, sprog og en masse andet. Tvungen kvalitet.
Det Google kan
Ved at samle App’s, altså programmer som vi kender fra PC’en, på et kontrolleret marked, opnår man en masse fordele. Sikkerheden og kvaliteten tvinges i top, og skadelig software kan elemineres før det rigtigt tager om sig.
Google har taget en Opensource platform, Linux, og bygget et operativsystem oven på det. Operativsystemet har de bygget på Java fra “Sun”, en af de gamle mastodonter’s, sprog og Opensource-motor. Så har de lavet et marked, der er frit tilgængeligt over internettet.
Med deres andre services, f.eks. GPS, oversættelser, vejr, eller for den sags skyld backup på andet end SIM-kort, har de skabt en fantastisk og velfungerende mobilplatform, der ikke ser ud til at forældelsesdato. De har uden problemer implementeret de seneste teknologier.
Prisen
Google, og partnere, hvem de så er, tager 30% i kommision. Trækprocenten tager sit, og så er der 43,4% tilbage til mig.
Så den samlede indtjening fordelen således:
- Staten: 26.6%
- Google: 30%
- Mig: 43,4%
Det er først når jeg har betalt en god portion topskat, at jeg begynder at bidrage mere til statskassen end jeg gør Google. Google, der giver mig en telefon, kontra samfundet, der giver mig alt andet.
Og så vil jeg forøvrigt vove den påstand, at Google tager sig endnu bedre betalt for de services hvor priserne ikke skal oplyses, og endnu, endnu bedre, for de hvor markedsdominansen er total.