Det kan det bare ikke, for rigtigt mange mennesker. Og tallet er stigende. Det kan betale sig at eje, og handle, men har man intet, så får man intet.
Pittekey, den venstreorienterede rockstjerne-økonom, har påvist hvordan de voksende formuer stort set udelukkende er den eneste vej til forsat rigdom, men vi kører alligevel videre i samme spor. De ultrakonservatives argumenter er, at det ikke er muligt at dæmme op for udviklingen, da da en global formueskat er umulig. Det andet, lige så ubrugelige argument er, at de rige skaber jobs og vækst. “Trickle down economics”. Altså den økonomi der i 2014 lod 85 mennesker eje det samme som den fattigste halvdel af jordens befolkning.
Men lad os se på lidt tal.
I 2014 brugte samfundet 26 mia. på kontanthjælp, herunder revalidering og aktivering. Ydelserne, altså udbetalingerne, løb op i 18 mia. Til sammenligning fik samfundet ejere udbetalt 84 mia. i afkast af deres ejerskaber. Heri er ikke indregnet værdistigningen af disse ejerskaber – ejerskaber de forøvrigt sjældent tager del i driften af, og aldrig ansvaret for.
Det er næsten 5 gange så meget, samfundet rigeste får, bare for at eje. Før de arbejder. uden at deltage, og uden at stå til ansvar for de svinestreger deres virksomhed laver. Om det så er dagligvaretyverier eller klyngebomber.
En bistandklient mister forsørgelsen bare han glemmer sit ugentlige klik på jobnet.dk 2 gange inden for 1 år.
Det gennemsnitlige afkast er pr. borger 55.000,- om året. Igen, det er penge der tikker ind på kontoen før de begynder at bidrage med egen indsats.
Hvis det skal “kunne betale sig at arbejde”, så er der 5 gange større gevinst ved at sparke opad, end nedad. Men det er selvfølgelig sjovere med dem der ikke sparker igen.