Kategoriarkiv: Systemfejl

Steve Jobs – The Lost Interview

Jeg har altid været enormt imponeret over Steve Jobs, selvom jeg ikke bruger bruger Apple’s produkter. Tingene “virker bare”, og er ekstremt intuitive. Jeg forstår godt hvorfor de er så populære.

Nå, men tilbage til den store mand. Her er et interview fra før kapitalen ødelagde ham. Det er fra før han mistede Apple og blev smidt ud af sit eget firma, for at starte noget nyt, bygge op forfra, og tage Apple tilbage.

I klippet siger han direkte at de “stjal skamløst”. Han lægger ikke det mindste skjul på, at inspirationen, ideer og teknologi blev tyv-stjålet. Der havde ikke været noget Apple, ingen Iphone, ingen Ipad i dag, hvis nutidens patentsystemer havde eksisteret dengang. I dag er det ikke muligt at producere en ny telefon, uden at de etablerede virksomheder går til juridisk angreb. Apple har f.eks. patent på “runde hjørner”, og swipe-funktionen. og tusinder af andre lige så nødvendige funktioner.

Hvis du har en time kan jeg kun anbefale at se klippet. Det er inspirerende!

Det skal kunne betale sig at arbejde


 

Det kan det bare ikke, for rigtigt mange mennesker. Og tallet er stigende. Det kan betale sig at eje, og handle, men har man intet, så får man intet.

Pittekey, den venstreorienterede rockstjerne-økonom, har påvist hvordan de voksende formuer stort set udelukkende er den eneste vej til forsat rigdom, men vi kører alligevel videre i samme spor. De ultrakonservatives argumenter er, at det ikke er muligt at dæmme op for udviklingen, da da en global formueskat er umulig. Det andet, lige så ubrugelige argument er, at de rige skaber jobs og vækst. “Trickle down economics”. Altså den økonomi der i 2014 lod 85 mennesker eje det samme som den fattigste halvdel af jordens befolkning.

Men lad os se på lidt tal.

I 2014 brugte samfundet 26 mia. på kontanthjælp, herunder revalidering og aktivering. Ydelserne, altså udbetalingerne, løb op i 18 mia. Til sammenligning fik samfundet ejere udbetalt 84 mia. i afkast af deres ejerskaber. Heri er ikke indregnet værdistigningen af disse ejerskaber – ejerskaber de forøvrigt sjældent tager del i driften af, og aldrig ansvaret for.

Det er næsten 5 gange så meget, samfundet rigeste får, bare for at eje. Før de arbejder. uden at deltage, og uden at stå til ansvar for de svinestreger deres virksomhed laver. Om det så er dagligvaretyverier eller klyngebomber.

En bistandklient mister forsørgelsen bare han glemmer sit ugentlige klik på jobnet.dk 2 gange inden for 1 år.

Det gennemsnitlige afkast er pr. borger 55.000,- om året. Igen, det er penge der tikker ind på kontoen før de begynder at bidrage med egen indsats.

Hvis det skal “kunne betale sig at arbejde”, så er der 5 gange større gevinst ved at sparke opad, end nedad. Men det er selvfølgelig sjovere med dem der ikke sparker igen.


Indkomster 2012
Ejernes guldregn

De-mo-kra-ti

Ordet demokrati kommer af græsk demos ‘folk’, ‘pøbel’ og kratos ‘magt, herredømme, vælde’.

 

Folkets styre. Læg specielt mærke til, hvordan virksomheder og rigmænd ikke er nævnt, men derimod sættes i en anden sammenhæng.

Inden for de klassiske styreformer adskilte demokrati sig fra monarki og tyranni, som er karakteriseret ved, at én person styrer, og fra aristokrati og oligarki, hvor nogle få personer styrer.

Der er over 30.000 lobbyister, der påvirker 75% af lovgivningen i EU. Hvor mange repræsentanter har du dernede, i vores “demokrati”?

Der blev i 2012 lavet en undersøgelse af lobbyismen i Danmark. Det er skræmmende læsning, f.eks. har over 60% af vores politikere kontakt med lobbyister flere gange om ugen, og de fleste føler sig påvirket af dem.

Hvor tit påvirker du demokratiet, ud over din stemme hver 4. år? Jeg har forsøgt at få forskellige højreorienterede politikere i tale i 2 år – ingen af dem vil tale med mig. De-mo-kra-ti?


The Guardian om lobbyisme i EU
Rapport om lobbyisme i Danmark

 

Mit reelle skattebidrag

Nu lever jeg lejlighedsvist af at skrive software. Jeg foretrækker Java, og har derfor primært arbejdet med Android-platformen de sidste år. I den forbindelse er jeg blevet opmærksom på priserne, og mit reelle skattetryk. Lad mig forklare.

For at have en paid app skal man registreres som Google Developer. Det koster et mindre gebyr, og der stilles en lang række krav til den App der skal udgives. Det er f.eks. billeder og tekst i forskellige størrelser, der bruges til at vise i Google Play butikken, sikkerhedsindstillinger, tests, sprog og en masse andet. Tvungen kvalitet.

Det Google kan

Ved at samle App’s, altså programmer som vi kender fra PC’en, på et kontrolleret marked, opnår man en masse fordele. Sikkerheden og kvaliteten tvinges i top, og skadelig software kan elemineres før det rigtigt tager om sig.

Google har taget en Opensource platform, Linux, og bygget et operativsystem oven på det. Operativsystemet har de bygget på Java fra “Sun”, en af de gamle mastodonter’s, sprog og Opensource-motor. Så har de lavet et marked, der er frit tilgængeligt over internettet.

Med deres andre services, f.eks. GPS, oversættelser, vejr, eller for den sags skyld backup på andet end SIM-kort, har de skabt en fantastisk og velfungerende mobilplatform, der ikke ser ud til at forældelsesdato. De har uden problemer implementeret de seneste teknologier.

Prisen

Google, og partnere, hvem de så er, tager 30% i kommision. Trækprocenten tager sit, og så er der 43,4% tilbage til mig.

Så den samlede indtjening fordelen således:

  • Staten: 26.6%
  • Google: 30%
  • Mig: 43,4%

Det er først når jeg har betalt en god portion topskat, at jeg begynder at bidrage mere til statskassen end jeg gør Google. Google, der giver mig en telefon, kontra samfundet, der giver mig alt andet.

Og så vil jeg forøvrigt vove den påstand, at Google tager sig endnu bedre betalt for de services hvor priserne ikke skal oplyses, og endnu, endnu bedre, for de hvor markedsdominansen er total.


Google priser

Tøm dit supermarked – det er lovligt at stjæle

Hvis du mener at loven er lige for alle, så overvej det her.

Har du opdaget at der ind i mellem er fejl på din bon i supermarkedet? Det har du nok, eller også har du høre om det. Forbrugerstyrelsen har også lagt mærke til det.
Det man specielt skal lægge mærke til, er at fejlen næsten altid, og altid gennemsnitligt, falder ud til butikkens fordel. År efter år.

Der findes kun det statistiske data butikkerne selv har lavet. Men hvordan oplever du selv fejlene på kassebonerne?

52% af kunderne i en undersøgelse af 1000 forbrugere siger, at de den sidste måned har oplevet fejl på bonerne. Til det svarer Dansk Supermarked, at der er i hvert fald ingen problemer er hos Dansk Supermarked, når Dansk Supermarked undersøger Dansk Supermarked.

Vi kan ikke genkende de her høje tal. Hvert kvartal undersøger vi selv op til 15.000 kunders boner, og vores resultat er, at der kun er fejl på to til fire procent af dem

Hos COOP er sagen en anden. Her har man valgt ikke at fabrikere en undersøgelse, men har i stedet blot en tyrkertro på at alle kunder tjekker bonnen og henvender sig til kassen for et par kroner. Eller også husker folk bare dårligt.

Jeg tror, erindringen spiller folk et puds. Der er ingen tvvivl om, at der sker fejl med bonerne, men slet ikke i det omfang. Vi registrerer de klager, vi får fra vores kunder, og det er slet ikke så mange klager.

 

Hvis du deler min, kunderne fra undersøgelsen, og forbrugerrådets opfattelse, uden at gøre noget, så accepterer du tyveri ved højlys dag. Er der ikke en grænse der er overskredet nu?

Artikel fra Politiken om emnet
En artikel mere fra politiken om emnet

Artikel fra børsen om emnet

Artikel fra TV2 om emnet

Se dagens lys

Se dagens lys, af Svend Åge Madsen, var en af de første bøger jeg læste. Om den har haft en betydning for mine udfordringer med autoriteter er jeg ikke sikker på, men mon ikke den har haft lidt at sige. Jeg finder den i hvert fald passende til mit første indlæg.

Under alle omstændigheder en god, kort bog om frihed og andres gode intentioner. Idealstaten, det perfekte samfund, og oprøret imod, men i et univers der på ingen måde ligner de udfordringer vi har i vores samfund. Helt som i virkeligheden, men overhovedet ikke som vikeligheden.

Bogen er filmatiseret, men grundet rettigheder kan den ikke længere, hentes, streames, købes, eller på anden måde rekvireres.