Alle indlæg af Dissidenten

Steve Jobs – The Lost Interview

Jeg har altid været enormt imponeret over Steve Jobs, selvom jeg ikke bruger bruger Apple’s produkter. Tingene “virker bare”, og er ekstremt intuitive. Jeg forstår godt hvorfor de er så populære.

Nå, men tilbage til den store mand. Her er et interview fra før kapitalen ødelagde ham. Det er fra før han mistede Apple og blev smidt ud af sit eget firma, for at starte noget nyt, bygge op forfra, og tage Apple tilbage.

I klippet siger han direkte at de “stjal skamløst”. Han lægger ikke det mindste skjul på, at inspirationen, ideer og teknologi blev tyv-stjålet. Der havde ikke været noget Apple, ingen Iphone, ingen Ipad i dag, hvis nutidens patentsystemer havde eksisteret dengang. I dag er det ikke muligt at producere en ny telefon, uden at de etablerede virksomheder går til juridisk angreb. Apple har f.eks. patent på “runde hjørner”, og swipe-funktionen. og tusinder af andre lige så nødvendige funktioner.

Hvis du har en time kan jeg kun anbefale at se klippet. Det er inspirerende!

Det skal kunne betale sig at arbejde


 

Det kan det bare ikke, for rigtigt mange mennesker. Og tallet er stigende. Det kan betale sig at eje, og handle, men har man intet, så får man intet.

Pittekey, den venstreorienterede rockstjerne-økonom, har påvist hvordan de voksende formuer stort set udelukkende er den eneste vej til forsat rigdom, men vi kører alligevel videre i samme spor. De ultrakonservatives argumenter er, at det ikke er muligt at dæmme op for udviklingen, da da en global formueskat er umulig. Det andet, lige så ubrugelige argument er, at de rige skaber jobs og vækst. “Trickle down economics”. Altså den økonomi der i 2014 lod 85 mennesker eje det samme som den fattigste halvdel af jordens befolkning.

Men lad os se på lidt tal.

I 2014 brugte samfundet 26 mia. på kontanthjælp, herunder revalidering og aktivering. Ydelserne, altså udbetalingerne, løb op i 18 mia. Til sammenligning fik samfundet ejere udbetalt 84 mia. i afkast af deres ejerskaber. Heri er ikke indregnet værdistigningen af disse ejerskaber – ejerskaber de forøvrigt sjældent tager del i driften af, og aldrig ansvaret for.

Det er næsten 5 gange så meget, samfundet rigeste får, bare for at eje. Før de arbejder. uden at deltage, og uden at stå til ansvar for de svinestreger deres virksomhed laver. Om det så er dagligvaretyverier eller klyngebomber.

En bistandklient mister forsørgelsen bare han glemmer sit ugentlige klik på jobnet.dk 2 gange inden for 1 år.

Det gennemsnitlige afkast er pr. borger 55.000,- om året. Igen, det er penge der tikker ind på kontoen før de begynder at bidrage med egen indsats.

Hvis det skal “kunne betale sig at arbejde”, så er der 5 gange større gevinst ved at sparke opad, end nedad. Men det er selvfølgelig sjovere med dem der ikke sparker igen.


Indkomster 2012
Ejernes guldregn

De-mo-kra-ti

Ordet demokrati kommer af græsk demos ‘folk’, ‘pøbel’ og kratos ‘magt, herredømme, vælde’.

 

Folkets styre. Læg specielt mærke til, hvordan virksomheder og rigmænd ikke er nævnt, men derimod sættes i en anden sammenhæng.

Inden for de klassiske styreformer adskilte demokrati sig fra monarki og tyranni, som er karakteriseret ved, at én person styrer, og fra aristokrati og oligarki, hvor nogle få personer styrer.

Der er over 30.000 lobbyister, der påvirker 75% af lovgivningen i EU. Hvor mange repræsentanter har du dernede, i vores “demokrati”?

Der blev i 2012 lavet en undersøgelse af lobbyismen i Danmark. Det er skræmmende læsning, f.eks. har over 60% af vores politikere kontakt med lobbyister flere gange om ugen, og de fleste føler sig påvirket af dem.

Hvor tit påvirker du demokratiet, ud over din stemme hver 4. år? Jeg har forsøgt at få forskellige højreorienterede politikere i tale i 2 år – ingen af dem vil tale med mig. De-mo-kra-ti?


The Guardian om lobbyisme i EU
Rapport om lobbyisme i Danmark

 

Olesenbanden har en plan

Liberal Alliance har en plan. 2025-planen. Men det er ikke skiiiiiiide godt, du.

De starter rigtigt fint med en løgn:

LA’s 2025-plan blåstemples af Finansministeriet

Finansministeren kalder beregningen for et “eksperiment”. Ministeriet undsiger beregningen, og siger at beregningsgrundlaget er for stort, for så grundlæggende ændringer i vores samfund. Det er der ikke meget blåstempling over, med mindre du betragter samfundet som dit personlige hazardspil.

En plan, der ifølge Finansministeriet vil øge beskæftigelsen med 124.000 og velstanden med 108 mia. kr. og samtidig sikre alle i arbejde et større rådighedsbeløb

Alle i arbejde. Pensionister, kvinder på barsel, arbejdsløse, og resten af de ubrugelige står til at miste 9000,- om året. Det er en vigtig detalje, nu Anders Samuelsen insisterer på at vi “alle bliver rigere”.

fm_la_plan_graf

Ser vi på Finansministeriets tal, viser de endda at vi skal helt op på 4. decil (40% af befolkningen), før forslaget får en positiv effekt.

 

Effektivisering af den offentlige sektor. Vi følger anbefalingerne fra regeringens produktivitetskommission

Ifølge produktivitetskommisionens rapport kan der effektiviseres med op til 10%. Det inkluderer f.eks. nye IT-systemer, og bedre processer. Liberal Alliance vil skære antallet af ansatte med over 10%. De har kort og godt oversat “10% mere effektivt” til “10% færre ansatte”.
Kommisionen anbefaler desuden at grundskylden øges, og at den nye folkeskolereform indfases. Begge dele er Liberal Alliance lodret imod, hvilket gør regnestykket endnu mere fantasifuldt.

Kort fortalt handler det om at luge ud i bureaukratiet og skrue lidt ned for registrering, rapportering og kontrol.

Og det er meget kort fortalt, for partiet har 3 bud på hvordan det konkret skal realiseres:

1. Ingen interaktive bænke.

2. Ingen bycykler.

3. Ingen cyklende julemænd.

Partiet forsætter med en liste af ting som samtlige partier i folketinget gerne vil give befolkningen, men dog har realitetssans nok til ikke at love. Der er også en bemærkelsesværdig bemærkning midt i strømmen:

Vi vil f.eks. introducere en fritvalgsordning, hvor danskerne selv kan vælge mellem offentlige og private tilbud

Hvorfor skal vi til at vælge, om vi vil behandles privat eller offentligt? Hvordan kan jeg vurdere, om et privat hospital er bedre end et offentligt? Det giver ingen mening.

Jeg har længe haft en ide om, at det er fordi Liberal Alliance ikke støtter vores universielle velfærdssystem, og har derfor skrevet og spurgt dem. De svarer ikke. Svaret kom dog i et debatprogram, hvor Mads Kastrup, en meningsdanner på den yderste højrefløj, forlangte “et opgør med de universielle velfærdsydelser”. Anders Samuelsen skrev at han “rammer debatten 100% ind”. Det, sammenholdt med den meningsløse kommentar i Egon’s plan, kan næsten ikke betyde andet end differentieret behandling af syge. Som vi kender fra USA.

Resultaterne af det hele?

Vi kan ganske enkelt skabe en meget bedre tilværelse for rigtig mange mennesker.

Og ganske enkelt ødelægge mulighederne for de 10% svageste borgere, og gøre 40% af af den samlede befolkning fattigere.

 

Vi skaber altså et rigere samfund, hvor vi får bedre råd.

Vi skaber et samfund, hvor de der har mest, får mere, og de har mindst, får mindre. Til sammenligning kostede kontanthjælpen alt inklusive knap 26 mia. sidste år. De rigeste hev 84 mia. ud i afkast af deres besiddelser. Altså, før de rørte en finger. Og så skal dem i bunden betale igen?

 

Finansministeriets beregninger viser, at LA’s reformplan styrker velstanden for hele Danmark. Selv de 10 pct., der har mindst, vil gennemsnitligt set få et rådighedsbeløb på ca. 7.000 kr. mere om året.

Det er en lodret løgn. Altså, det står direkte, i klar tekst på side 6 i finansministeriets beregning, at de får 9000,- mindre. At ingen medier angriber dette er ufatteligt.

 

En kassedame vil få ca. 20.000 kr., en LO-familie med to lønninger 40.000 kr. og en højtlønnet op til 60.000 kr.

Hvad så med en LO’er, uden familie, forøvrigt? Da den første propaganda blev sendt, ville en LO’er få 7000,- om året, mens de stærkeste ville få 63.000,-. Tallene ændrer sig med tiden, men ingen af dem stemmer overens med finansministeriets tal.

 

Vi foreslår blandt andet et ”socialt frikort”, så udsatte kontanthjælpsmodtagere har mulighed for i begrænset omfang at arbejde skattefrit samtidig med, de modtager støtte.

Vi kender begrebet fra andre lande. Det hedder “working poor”, hvor lavtlønsjobs giver så lav en løn, at det ikke hænger sammen uden social ydelser. F.eks. Tyskland.

 

Liberal Alliance stiller mod slutningen et spørgsmål, som jeg godt vil tillade mig at svare på, fordi jeg kan læse og lægge 2 plus 2 sammen:

Kan man stole på planen

Nej. Konklusionerne er hevet ud af den blå luft. Det påståede grundlag eksisterer ganske simpelt ikke.


Eksperimentet
La’s plan
Produktivitetskommisionens anbefalinger
Kontanthjælpsstatistik
Danske aktionærer får rekordudbytter
Finansministeriets beregning

The McGurk effect

Dokumentaren klippet stammer fra, har ikke meget med samfundsvidenskab at gøre. Det interessante er hvor simpelt vores hjerner snydes.

The McGurk effect is a compelling demonstration of how we all use visual speech information. The effect shows that we can’t help but integrate visual speech into what we ‘hear’.

Mit reelle skattebidrag

Nu lever jeg lejlighedsvist af at skrive software. Jeg foretrækker Java, og har derfor primært arbejdet med Android-platformen de sidste år. I den forbindelse er jeg blevet opmærksom på priserne, og mit reelle skattetryk. Lad mig forklare.

For at have en paid app skal man registreres som Google Developer. Det koster et mindre gebyr, og der stilles en lang række krav til den App der skal udgives. Det er f.eks. billeder og tekst i forskellige størrelser, der bruges til at vise i Google Play butikken, sikkerhedsindstillinger, tests, sprog og en masse andet. Tvungen kvalitet.

Det Google kan

Ved at samle App’s, altså programmer som vi kender fra PC’en, på et kontrolleret marked, opnår man en masse fordele. Sikkerheden og kvaliteten tvinges i top, og skadelig software kan elemineres før det rigtigt tager om sig.

Google har taget en Opensource platform, Linux, og bygget et operativsystem oven på det. Operativsystemet har de bygget på Java fra “Sun”, en af de gamle mastodonter’s, sprog og Opensource-motor. Så har de lavet et marked, der er frit tilgængeligt over internettet.

Med deres andre services, f.eks. GPS, oversættelser, vejr, eller for den sags skyld backup på andet end SIM-kort, har de skabt en fantastisk og velfungerende mobilplatform, der ikke ser ud til at forældelsesdato. De har uden problemer implementeret de seneste teknologier.

Prisen

Google, og partnere, hvem de så er, tager 30% i kommision. Trækprocenten tager sit, og så er der 43,4% tilbage til mig.

Så den samlede indtjening fordelen således:

  • Staten: 26.6%
  • Google: 30%
  • Mig: 43,4%

Det er først når jeg har betalt en god portion topskat, at jeg begynder at bidrage mere til statskassen end jeg gør Google. Google, der giver mig en telefon, kontra samfundet, der giver mig alt andet.

Og så vil jeg forøvrigt vove den påstand, at Google tager sig endnu bedre betalt for de services hvor priserne ikke skal oplyses, og endnu, endnu bedre, for de hvor markedsdominansen er total.


Google priser

Topøkonomer: Lavere bundskat betaler sig selv

Berlingske ser meget gerne topskatten afskaffet, men leverer et fint selvmål i stedet. Blandt de unavngivne økonomer* er der nemlig næsten lige så stor tilslutning til bundskattelettelser, som topskattelettelser. Det passer bare ikke i avisens kram.

Graf fra Berlingske

Avisen har “researchet” sig frem til, at “størstedelen af danske økonomer” anbefaler en afskaffelse af topskatten. Det skal man normalt være ADAM-model-tilhænger for at mene, men nu har de jo lavet research og spurgt eksperter. Men artiklen har en klar underlæggende agenda, og modsiger egne konklusioner.

  1. Ekspertpanelet er alt andet end objektivt. Det består primært af finansielle institutioner, og så en håndfuld universiteter og andre formodentligt objektive kilder.
  2. De kilder der udtaler sig, er uenige med konklusionen. Minus Brian Mikkelsen, der peger på misundelse som grund til topskat.
  3. Det er kun 55 af de 96 økonomer i panelet, der har svaret, men artiklen mener det er repræsentativt. Det er meget tyndt.
  4. Samtlige er enige om, at det på den korte bane ingen effekt vil have – ud over hullet i statskassen.
  5. 38% peger på bundskatten, 40% på topskatten. Dvs. vi er 2% fra at undgå at gøre 10% (FM beregningen fra Liberal Alliance) af befolkningen fattigere.

Hvis vi så kigger på hvem der har udtalt sig, så er det mennesker der…

  • betaler topskat.
  • arbejder for, eller med, mennesker der betaler topskat.
  • er økonomisk højreorienterede.

Altså den økonomiske elite. Der er ingen der udtaler sig på vegne af de 10% svageste borgere.

Nu prøver jeg med lidt af den foragtelige sammenhængskraft. De bredeste skuldre bærer det tungeste læs. Den progressive skat vi har, har netop denne effekt. At man betaler mere, når man tjener mere, er en logisk konsekvens af en skatteprocent, og der er ingen sammenhæng mellem flad skat og brede skuldre. Det er først når de højeste indkomster betaler en højere procent, at der er tale om at de “bærer mest”.

Slutteligt vil jeg lige pointere, at selv når Berlingske bruger deres egne fordrejede tal, så er der blandt økonomerne enighed om, at det lige så godt kan betale sig med skattelettelser i bunden i stedet. Så hvorfor lyder overskriften på artiklen ikke “lavere bundskat betaler sig selv”?

* Berlingske Business har ikke ønsket at oplyse hvem de “økonomiske eksperter” er.


http://www.business.dk/oekonomi/topoekonomer-lavere-topskat-betaler-sig-selv#
http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/fiu/spm/246/svar/1213301/1489659.pdf

Tøm dit supermarked – det er lovligt at stjæle

Hvis du mener at loven er lige for alle, så overvej det her.

Har du opdaget at der ind i mellem er fejl på din bon i supermarkedet? Det har du nok, eller også har du høre om det. Forbrugerstyrelsen har også lagt mærke til det.
Det man specielt skal lægge mærke til, er at fejlen næsten altid, og altid gennemsnitligt, falder ud til butikkens fordel. År efter år.

Der findes kun det statistiske data butikkerne selv har lavet. Men hvordan oplever du selv fejlene på kassebonerne?

52% af kunderne i en undersøgelse af 1000 forbrugere siger, at de den sidste måned har oplevet fejl på bonerne. Til det svarer Dansk Supermarked, at der er i hvert fald ingen problemer er hos Dansk Supermarked, når Dansk Supermarked undersøger Dansk Supermarked.

Vi kan ikke genkende de her høje tal. Hvert kvartal undersøger vi selv op til 15.000 kunders boner, og vores resultat er, at der kun er fejl på to til fire procent af dem

Hos COOP er sagen en anden. Her har man valgt ikke at fabrikere en undersøgelse, men har i stedet blot en tyrkertro på at alle kunder tjekker bonnen og henvender sig til kassen for et par kroner. Eller også husker folk bare dårligt.

Jeg tror, erindringen spiller folk et puds. Der er ingen tvvivl om, at der sker fejl med bonerne, men slet ikke i det omfang. Vi registrerer de klager, vi får fra vores kunder, og det er slet ikke så mange klager.

 

Hvis du deler min, kunderne fra undersøgelsen, og forbrugerrådets opfattelse, uden at gøre noget, så accepterer du tyveri ved højlys dag. Er der ikke en grænse der er overskredet nu?

Artikel fra Politiken om emnet
En artikel mere fra politiken om emnet

Artikel fra børsen om emnet

Artikel fra TV2 om emnet

Se dagens lys

Se dagens lys, af Svend Åge Madsen, var en af de første bøger jeg læste. Om den har haft en betydning for mine udfordringer med autoriteter er jeg ikke sikker på, men mon ikke den har haft lidt at sige. Jeg finder den i hvert fald passende til mit første indlæg.

Under alle omstændigheder en god, kort bog om frihed og andres gode intentioner. Idealstaten, det perfekte samfund, og oprøret imod, men i et univers der på ingen måde ligner de udfordringer vi har i vores samfund. Helt som i virkeligheden, men overhovedet ikke som vikeligheden.

Bogen er filmatiseret, men grundet rettigheder kan den ikke længere, hentes, streames, købes, eller på anden måde rekvireres.